OPTAGELSE

Optagelse sker på baggrund af en personlig samtale og en motiveret ansøgning, som omfatter et ansøgningsskema og en levnedsbeskrivelse.

Optagelse sker ud fra en samlet vurdering ift. egnethed til pædagogisk arbejde. Her ses på modenhed, social kompetence, kommunikative evner samt fysisk og mentalt helbred.

Det indebærer at den studerende er social og omgængelig herunder nærværende, omstillingsparat og bevægelig i sin tænkning samt åben over for at sætte sig ind i baggrunden for Steiner-pædagogikken med villighed til at arbejde med både hoved, hjerte og hænder.

Endvidere ses på motivation, målrettethed i studievalg, på eksaminer, kurser og erhvervserfaring.

Vi optager studerende med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i det omfang, vi har kapacitet til det, og hvis vi vurderer, at den studerende har mulighed for at udvikle den nødvendige erhvervskompetence.

Den studerende skal være fyldt 21 år ved studiets start.

Skriv til info@steinerseminar.dk eller ring 39632137 eller 51792137 for en aftale

Vi har studiestart hvert år medio august

Der er ikke krav om HF eller studentereksamen.

OPTAGELSESPROCEDURE:

  1. Skriv eller ring til seminariet og aftal tid for optagelsessamtale. Ved samtalen får du et ansøgningsskema.
  2.  Indsend
  • Udfyldt ansøgningsskema
  • Et fotografi af dig selv
  • Kopier af evt. eksamens- og kursusbeviser, udtalelser og anbefalinger.
  • Levnedsbeskrivelse og begrundelse for at søge ind på seminariet (1-2 A4 sider).

Optagelse til det følgende år sker løbende.

Det første år er et gensidigt prøveår.

UDLÆNDINGE
Udlændinge skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller have tilsvarende danskkundskaber.

Personer fra lande uden for EU/EØS kan ikke opnå studieopholdstilladelse til uddannelsen.



SU kan ansøges på www.su.dk. Læs mere under økonomi.