PÆDAGOGIKKEN

Rudolf Steiner-pædagogikken opdrager børnene forskelligt alt efter hvilken udviklingsperiode, de er i.

Fra barnet bliver født og frem til det bliver omkring 7 år, udvikles barnet fortrinsvis gennem gentagelser, ved efterligning og gennem sine sanser. 

Senere har barnet brug for en kærlig autoritet, for at udvikle sine individuelle kompentencer, for at kunne indgå i sociale relationer.

Fra puberteten og frem, udvikles det enkelte menneskes dømmekraft. Det giver den unge et godt fundament til at blive et selvstændigt voksent menneske.

I Rudolf Steiner institutioner lader man først og fremmest børnene være legebørn. De omgives med naturmaterialer såsom træ, kogler, uld, bomuld, silke og lignende.

Ved de forskellige årstidsfester oplever børnene de skiftende årstiders særpræg og stemninger. Det giver ægte oplevelser for de vågnende sanser.

I institutionerne fortælles remseeventyr, der imødekommer barnets trang til gentagelser, og folkeeventyr, der giver næring til den vågnende fantasi. 
Børnene er omgivet af voksne, der foretager sig naturlige handlinger fx madlavning, syning, reparation af legetøj, havearbejde m.m.

Barnet under 7 år lærer ved efterligning og ikke ved forstandsmæsig forklaring. På samme måde som det lærer at tale.

Dagligdagen i en insitution veksler mellem den frie leg og samling af børnene til fx sangleg, eventyrfortælling, tegning, malning og forberedelse til årstidsfester.

Forudsigelighed og den daglige rytme giver  børnene en indre tryghed. Denne indre tryghed er den første forudsætning for, at barnet kan møde verden.

Tag imod barnet i ærefrygt.
Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed.

Rudolf Steiner