PÆDAGOGIKKEN

Rudolf Steiner-pædagogikken opdrager børnene forskelligt alt efter hvilken 7-års periode, de er i.

SÅLEDES ER DET VIGTIGSTE:
– fra 0 – 7 år: Efterligning.
– fra 7 – 14 år: Kærlig autoritet.
– fra 14 – 21 år: Selvstændig dømmekraft.

I Rudolf Steiner børnehaverne lader man først og fremmest børnene være legebørn.
De omgives med naturmaterialer såsom træ, kogler, uld, bomuld, silke og lignende.
Ved de forskellige årstidsfester oplever børnene de skiftende årstiders særpræg og stemninger. Det giver ægte oplevelser for de vågnende sanser.
I børnehaven fortælles remseeventyr, der imødekommer barnets trang til gentagelser, og folkeeventyr, der giver næring til den vågnende fantasi. 
Børnene er omgivet af voksne, der foretager sig naturlige handlinger, der kan efterlignes:
Madlavning, syning, reparation af legetøj, havearbejde m.m. Også den daglige sangleg foregår ved efterligning.

Barnet under 7 år lærer ved efterligning og ikke ved forstandsmæsig forklaring. På samme måde som det lærer at tale.

Alt dette foregår i en daglig rytme, hvor de samme ting sker i samme rækkefølge.

Dagligdagen i børnehaven veksler mellem den frie leg og samling af børnene til f. eks. sangleg, eventyrfortælling, tegning, malning og forberedelse til årstidsfester.

Det giver børnene en indre tryghed at mærke en daglig rytme. Og denne indre tryghed er den første forudsætning for, at barnet kan suge verden til sig gennem den efterlignende leg frem til 7 års alderen.

Tag imod barnet i ærefrygt.
Opdrag det i kærlighed.
Lad det gå i frihed.

Rudolf Steiner

ANTROPOSOFI

Antroposofi (af græsk anthropos: menneske og sofia: visdom) er navnet på den livsanskuelse og bevægelse, som den østrigske filosof Rudolf Steiner udformede.

Rudolf Steiner (1861-1925) førtes til beskæftigelse med filosofi og naturvidenskab via barndommens livsspørgsmål: Var den indre verden, som han oplevede, virkelig – og kunne der bygges bro fra den ydre verden til den indre?
Tidligt følte han sine synspunkter beslægtede med Goethes naturvidenskabelige opfattelser og på baggrund af studier af bl.a. Goethe, nåede Steiner frem til den opfattelse, at menneskets væsen kan gøres til genstand for udforskning gennem udvikling af oversanselige evner.

Det specifikke ved den antroposofiske udviklingsvej er, at den tager sit udgangspunkt i den mest vågne del af mennesket, nemlig tænkningen. Udviklingen, spiritualiseringen af tænkningen udgør begyndelsen på vejen; dertil kommer så følelsen og viljen. Vejen fra hoved til hjerte, fra idé til virkelighed fører til handlinger i verden ud fra erkendelse.

Antroposofien er en erkendelsesvej, som vil føre det åndelige i mennesket til det åndelige i verdensaltet. Den optræder i mennesket som hjerte- og følelsestrang. Hvis man føler en trang til at beskæftige sig med væsentlige store spørgsmål om mennesket og verden, har man mulighed for at antroposofien kan tilfredsstille denne trang.

Ifølge antroposofisk opfattelse består menneskets væsen af legeme, sjæl og ånd; gentagne jordeliv (reinkarnation og karma) betragtes som en realitet, og Kristus tillægges en central betydning i historien.

Ud fra den opfattelse, at indsigten i den oversanselige verdens virkelighed kan føre til en dybere forståelse af den sanselige virkelighed, har antroposofi ført til en række reformbestræbelser inden for alle tilværelsens områder. Mest kendt er det pædagogiske arbejde, der i Danmark har manifesteret sig i Rudolf Steiner- skoler, – børnehaver, -vuggestuer og –specialpædagogiske hjem og skoler. Det biodynamiske landbrug bliver stadigt mere kendt og værdsat, dertil kommer den antroposofiske medicin, den kunstneriske fornyelse i billedkunst og arkitektur, bevægelseskunsten eurytmi og bevægelsen for religiøs fornyelse.

Under betegnelsen tregrening af samfundsorganismen er der blevet fremlagt ideer til en fremtidsreform, der indebærer en administrativ adskillelse af retsliv, økonomi og kulturelt liv.

RUDOLF STEINER

Rudolf Steiner (1861 – 1925), der var åndsforsker og naturvidenskabsmand, har givet impulser til videreudvikling af de fleste af livets vigtige områder, f.eks. kunst, arkitektur, biodynamisk landbrug, medicin, samfundsliv, pædagogik og helsepædagogik (pædagogik for hæmmede). 
Desuden har han udviklet eurytmien, der er en ny bevægelseskunst.



Rudolf Steiner kaldte sin livsvisdom for antroposofi (antropos = menneske; sophia = visdom).
Antroposofien har Rudolf Steiner beskrevet i knap 6000 foredrag og i ca. 20 grundbøger.

Rudolf Steiner har i sine foredrag, som er blevet nedskrevet, og i sine grundbøger givet et billede af, hvorledes mennesket er opbygget og har udviklet sig gennem tiderne. 
Det er et udvidet menneskebillede, som tager ikke blot det fysiske, men også det sjælelige og det åndelige i mennesket i betragtning.

I selvbiografien Mit levnedsløb kan man læse om, hvordan den åndelige verden var en realitet for Rudolf Steiner allerede i barndommen:
”Jeg var lige så sikker på den åndelige verdens virkelighed som på sanseverdenens. Men jeg havde brug for en slags retfærdiggørelse af denne antagelse. Jeg ville kunne sige til mig selv, at oplevelsen af den åndelige verden lige så lidt er en illusion som oplevelsen af sanseverdenen.
…
Jeg havde to forestillinger, som ganske vist var ubestemte, men som spillede en stor rolle i mit sjæleliv, allerede før mit ottende år. Jeg skelnede mellem sådanne ting, ”som man ser” og sådanne, ”som man ikke ser”.
…
Jeg må også sige: Jeg levede gerne i denne verden. For jeg ville have fornemmet sanseverdenen som et åndeligt mørke omkring mig, hvis den ikke havde fået lys fra denne side.”